Grupperejser til Milano

Grupperejser til modens MILANO

Milano, byen som er modens Mekka, huser et utal af verdensberømte italienske modehuse og er også kendt for moderne møbeldesign. Men her er også en bred vifte af kulturelle, underholdende og historisk relaterede aktiviteter, og det er ikke tilfældigt at La Scala Operaen og Leonardo da Vincis ”Den sidste Nadver” findes her. Byen har siden romertiden været et driftigt handelscentrum og bybilledet er præget af mange stilarter, fra huse og paladser fra middelalderen til moderne skyskrabere. I det indre hjerte er det gamle hyggelige centrum velbevaret. Her ligger verdens største gotiske domkirke og de gode shoppinggader. 

I Milanos kunstnerkvarter Brera og i kanalkvarteret Navigli er der et pulserende liv på de mange karakteristiske barer og caféer. 
Tag på grupperejse til regionen Lombardiet, som rummer mange smukke naturoplevelser. En udflugt til en af egnens smukke søer Lago di Como eller Lago Maggiore er en fryd for både øje og sjæl. Lombardiet byder ligeledes på fine gastronomiske oplevelser, og på et autentisk vindistrikt Oltrepo, ukendt for mange turister, men elsket af norditalienerne.

 

Få et godt tilbud  

 

Oplevelser i Milano

  • Se Leonardo da Vincis vægmaleri ” Den Sidste Nadver ”

  • Tag på shoppingtur i Milanos mode-mekka med egen super-shopper

  • Giv den gas på ”Mokart-banen”. Køredragt og hjelm indgår selvfølgelig!

  • Vandflyver, tandem, paragliding, eller sejltur, alt er muligt lidt nord for byen

  • Tag på rundvisning på San Siro Stadion, hjemmebane for både Inter og AC Milan

  • Besøg Alfa Romeo museet i den tidligere Alfa Romeo fabrik

Student & Business Tours hjælper jer gerne med at sammensætte et program.
 

Gode links til Milano 

Milano Turistinformation - Her finder I alt om Milano www.turismo.milano.it
Scala Operaen - www.teatroallascala.org
San Siro - Hjemmebane for Milanos to succesfulde serie A-fodboldklubber, AC Milan og Interwww.sansirostadium.com/en/
Inter fodboldklubwww.inter.it
AC Milan fodboldklubwww.acmilan.com
Design og kunstmuseum - www.triennale.org
Ristorante El Brellinwww.brellin.com

Transport

Med Student & Business Tours til Milano kan I vælge mellem forskellige rejsemuligheder - alt efter budget, rejsetid og transportbehov. Vi finder naturligvis en løsning, som passer til jeres ønsker og program.

Ophold

I Milano kan der være stor forskel på hotellerne indenfor de forskellige officielle kategorier. Vi samarbejder med disse to 4-stjernede hoteller: Hotel Ascot, tæt ved domkirken og Piazza del Duomo og de gode shoppinggader. Starhotel Rosa Grand Milan, i centrum af Milano nær Scala og lige bag domkirken.